🪵 Klassiske bjælkehytter med charme, ro og ægte campingstemning
Drømmer du om en ferie med nærvær, hygge og natur omkring dig?
Vores små bjælkehytter på 16 m² er perfekte til to, der vil nyde en rolig pause fra hverdagen. Her mærker du den ægte campingstemning – enkel, afslappet og fuld af atmosfære.
💛 Hytten er enkelt, men praktisk indrettet med dobbeltseng, sofa, spiseplads og et lille køkken med kogeplade og vask.
Her finder du alt, hvad du behøver for et komfortabelt ophold – TV, varme, dyner, puder, kaffemaskine og elkedel – alt sammen klar til at skabe de hyggelige rammer for jeres ferie.
☀️ Den sydvendte terrasse er et af hyttens små vidundere – den er faktisk lige så stor som selve hytten!
Her kan I nyde morgensolen med en kop kaffe, tage en rolig pause midt på dagen eller afslutte aftenen med et glas vin, mens I ser ud over pladsen og får et glimt af fjorden.
🌳 Hytterne ligger idyllisk i skovkanten, tæt på pool, legeplads og servicebygninger – så både fred og aktiviteter er lige ved hånden.
Der er ikke bad og toilet i hytten, men I har fri adgang til vores moderne og velholdte servicebygninger.

Hvad er min pris ?
Vælg den ønskede dato og se prisen for din ferie i en hytte hos os.
Book din hytte og få gratis WIFI og 20% rabat på pooladgang
Desværre er hunde ikke tilladt i denne hytte!Lavsæson og vinterophold
I lav- og vintersæsonen kan hytterne være kolde, hvis der ikke er tændt for varmen inden du ankommer. Vi har ikke varme på hytterne, som en del af vores miljøcertificering og fordi vi ikke ønsker at fyre for fuglene.
Når du booker online skal du blot vælge at du ønsker hytten opvarmet inden du kommer.
Du kan også skrive en mail eller ringe til os.




